Malinois - korthåret belgisk hyrdehund Af: Carina Graversen

Som det er tilfældet i de fleste øvrige lande, har man også i Belgien i flere hundrede år brugt hunde som hjælpere på gården. Disse hunde skulle hyrde får, bruges på jagt og holde vagt. I mange år foregik avlen ved at man krydsede hunde med gode brugsegenskaber, uden på nogen som helst måde at tage hensyn til hundenes udseende - blot de var fysik sunde. 

I slutningen af 1800-tallet begyndte man dog i flere lande at få interesse for at fremavle en national hunderace - og Belgien var ingen undtagelse. I 1891 lykkedes det professor A. Reul at samle 117 belgiske hyrdehund, og udseendet af disse var i allerhøjeste grad meget forskellige - nogle havde lang pels - andre kort pels - og nogle var endda ruhåret. Farverne var også meget forskellige - ulvegrå, sort, stribet, rød, brun osv.

Ved at sortere de værste outsidere fra, havde man dog et råmateriale tilbage, der trods alt  havde visse fælles træk: de var ca. 55 cm høje, vejede omkring 18 kg, ørerne var små og trekantede, de havde kraftig underuld og hundene var meget livlige og arbejdsglade. 

I årene 1891 - 1899 avlede man videre på disse hunde i tre varianter: langhåret, korthåret og ruhåret, uden på nogen måde at tage hensyn til hundenes pelsfarve.

I 1899 begyndte man dog at sætte krav til hundenes farver, og for den korthårede variant blev det besluttet, at den skulle være rød-gul med sorte hårspidser. Desuden indførtes i dette år, at alle de belgiske hyrdehunde skal have hele haler - de må altså ikke længere kuperes. Senere i historien er det blevet besluttet, at alle belgiske hyrdehunde skal have sort maske.

I byen Laeken boede dengang en bonde, der udelukkende målte sine hundes kvaliteter ud fra brugshundeegenskaber. En krydsning mellem to af hans fortrinlige hyrdehunde - en korthåret og en ruhåret  -  gav to korthårede tæver, der blev stammødre til den korthårede variant, der fik navnet malinois efter byen Malines (eller Melchelen).

Ud over hyrdearbejdet, viste det sig allerede meget tidligt i rendyrknings-fasen, at de belgiske hyrdehunde var meget velegnet til brugshundearbejde - både når det galt fysisk udfoldelse (højde- og længdespring), lydighed, apportering og forsvarsarbejde. Allerede i starten af 1900-tallet var det ofte "belgierne" der vandt over de øvrige brugshunderacer i konkurrencer på verdens- og internationalt plan.

Andre tilhængere af de belgiske hyrdehunde mente dog, at brugsarbejdet ikke satte tilpas store krav til hundenes naturlige arbejdsevne og intelligens, og nogle begyndte derfor også at benytte de belgiske hyrdehunde til næsearbejde. Også dette arbejde viste det sig, at man kunne bruge hundene til - i 1914 lykkedes det en groenendal (sort langhåret) at tilbagelægge et 3 km. langt og 10 timer gammelt spor gennem skiftende terræn på kun 1 time ! En anden groenendal tilbagelagde samme år et 3 km. langt og 1 time gammelt spor på 12 minutter. 

Ligeledes blev de belgiske hyrdehunde brugt på jagt, og i 1909 måtte en anerkendt tysk opdrætter at stående jagthunde indrømme, at de belgiske hyrdehunde var hans hunde langt overlegen på jagt. 

herefter kom der som bekendt to verdenskrige, der fik alvorlige konsekvenser for den belgiske hyrdehund. Tyskerne brugte mange hunde i krigen. Da disse krige var overstået, måtte man næsten starte forfra med rendyrkelsen af de belgiske hyrdehund. Et arbejde man dog må sige er lykkedes til fulde . . .

Til trods for at man efter de to verdenskrige kun havde et meget sparsomt avlsmateriale af belgiske hyrdehunde, er det alligevel lykkedes at skabe en nutidig malinois, der til fulde lever op til de øvrige brugshunderacers arbejdsegenskaber.  

Racen har endvidere bibeholdt sin alsidighed, og til at illustrere dette, kan det nævnes, at malinois i 1998 opnåede følgende titler:

• Vinder af verdensmesterskaberne i sporsøg (FCI-sporhundeprøve).
• 10 ud af de 11 bedste hunde ved verdensmesterskaberne i IPO III var malinois (nr. 2 var en Riesenschnautzer).
• Årets tjenestehund hos politiet i Danmark. Denne titel blev tildelt på baggrund af at hunden havde fundet et afgørende bevismateriale på ½ meters dybt vand i forbindelse med en mordsag.
• Danmarksmester i IPO III i både dansk kennelklub DKK og Danmarks civile hundeførerforening DcH.
• Nordisk mester i IPO III.

Desuden er der en del, der med succes bruger deres malinois til agility, og da der i 1999 var redningshunde i Tyrkiet i forbindelse med jordskælvet, var der også flere malinois med.

Racen malinois er forholdsvis ny i Danmark, og først for alvor begyndt at vinde indpas i løbet af de seneste årtier. Det første kuld malinois blev født i Danmark i 1982, og antallet af kuld pr. år er stadigvæk meget beskedent i forhold til racens alsidighed. 

Som det også er tilfældet ved  mange andre racer, er der uofficielt nærmest to forskellige typer af malinois: brugs- og udstillingshunde. 

Af brugshunde-opdrættere findes der kun 2 - 3 stykker i Danmark, hvis hunde kan være med på internationalt plan. Herudover importeres der brugshunde fra Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien. 

Til trods for det forholdsvis beskedne antal af brugs-malinois i Danmark, har flere af dem opnået virkelig flotte resultater. Heraf kan nævnes:

• Daneskjolds Hasse (ejer: John Danielsen). Nr. 6 til verdensmesterskaberne i IPO III.
• Halusetha's Bobby (ejer: Finn Bertelsen). Nordisk mester i IPO III i 1997 og 1998. Desuden vinder af danmarksmesterskabet i IPO III i DcH 1998 samt SBH 1998. Har deltaget i verdensmesterskaberne flere gange. 
• Rino Des Deux Pottois (ejer: Lis Fogh).  Vinder af danmarksmesterskabet i IPO III 1998.
• Demon de la Lorelei (ejer: Poul Beck). Årets tjenestehund hos politiet 1998.

Selv om en malinois er en meget alsidig og sund race, er det langt fra en race jeg vil anbefale den almindelige hundeejer - og da slet ikke første-gangs-hundeejeren. 

For de fleste mennesker kan den ved første øjekast virke pylret og lidt nervøs. Den er meget sikker i sit kropssprog, og forventer at alle andre hunde og mennesker forstår den, og at de også sender ligeså  tydelige signaler som den selv gør. F.eks. har jeg én gang oplevet, at en mand har anklaget mig for at slå min hund (hvilket er en metode jeg tager meget afstand fra) - men belgiernes ørestillinger og kropssprog er et helt studie værd, da de hele tiden veksler mellem at være opmærksomme og vise underlegenhed. Desuden har racen et utroligt aktivitetsniveau og SKAL beskæftiges meget, både fysisk og psykisk. 

Den har en indlæringsevne der siger spar to til alt andet, og da dette gælder både vaner og uvaner, er det vigtigt, at man hele tiden er opmærksom og kritisk når man træner sin malinois. Den er uimodtagelig overfor magt, men har man sat sig meget ind i hundesprog og adfærd, og kan man forstå at motivere sin hund, så er det en race man kan nå utrolig langt med.

Ved anskaffelse af en malinois er det utrolig vigtigt, at man sørger for at begge forældredyr er fysisk og psykisk velfungerende og selvfølgelig skal man også sørge for at hvalpene har fået et god og alsidig prægning. Det er også meget vigtigt, at hvalpen socialiseres godt og alsidigt, og møder en masse venlige mennesker og hunde helt indtil den bliver kønsmoden. I omgangen med andre hunde skal man passe meget på at den ikke oplever at blive trillet om på ryggen og holdt nede, da dette kan medføre, at hunden bliver utryg overfor andre hunde, og senere i hundens liv viser dette sig som aggressivitet overfor andre hunde. 

For den brugshundeinteresserede er det endvidere vigtigt, at man nøje vurderer forældredyrenes brugsduelighed - hvordan klarer disse sig til prøver og konkurrencer både på hjemmebane og især på udebane. Desuden er det interessant at se, hvordan tidligere hvalpe fra den pågældende kennel har klaret sig og ligeså hvorledes evt. tidligere hvalpe fra samme forældredyr klarer sig.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at bemærke, at køb af en hvalp også altid vil være et spørgsmål om tillid. 

Dette var bare nogle »få« tanker om racen . . .  jeg kunne selvfølgelig bliver ved i en evighed, da jeg synes det er verdens mest vidunderlige race  :o) ... 

Litteraturhenvisning:
Viden omkring historien om malinois er hentet på Specialklubben for belgiske hyrdehunde i Danmark (SBH)'s hjemmeside. Se link til siden under punktet "links". 

Billeder:
Billederne på denne side er ud over mine egne billeder hentet fra SBH's officielle hjemmeside samt hjemmesiden for kennel Daneskjold.